FacebookTwitter

Tryghed i byen: En Hotspot i Valby

By on dec 26, 2008 in Dansk | 0 comments

Share On GoogleShare On FacebookShare On Twitter
Share?

Denne artikel var først publiceret som kronik i SFI Social Forskning december 2008. Kronikken var skrevet em Jørgen Eriksen, Gry Pedersen og Rune Kier Nielsen.

I juni 2008 besluttede Københavns Borgerrepræsentation at starte et pilotforsøg med en Hotspotmodel i Valby. Modellen skal løbe fra 1. februar 2009 til 1. januar 2011 med det formål at forebygge kriminalitet og skabe større tryghed blandt områdets beboere.

Et vigtigt led i Hotspotindsatsen er at styrke koordineringen af arbejdet mellem Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, Børne- og Ungdomsforvaltning, Socialforvaltningen, Københavns Politi og andre aktører. I samarbejde har kommunens forvaltninger ansat en chef for Hotspot, som sammen med flere medarbejdere skal stå for indsatsen. Men hvad betyder ’Hotspot’ egentlig?

 

Begrebets vej

Hotspotbegrebet betyder mange forskellige ting. Det er et område med gratis trådløst internet fra TDC, og det er gode steder for turister i København. Men det er også et begreb fra kriminologien. Her betyder det et særligt kriminelt sted – fx en bygning eller et gadehjørne – og det er knyttet til en særlig tilgang. Denne tilgang går ud på at man intensiverer indsatsen på bestemte steder, hvor der er store problemer, i stedet for at lade indsatsen følge de kriminelle.

Forskningsoversigten “Effects of Hot Spots Policing on Crime” fra SFI-Campbell viser tydeligt, at en sådan tilgang har positiv effekt – også udenfor de pågældende områder. Den viser også, at der er mange forskellige lande som eksperimenterer med at lave sådanne Hotspotindsatser. Ét af disse lande er Holland. Her har Hotspot fået en lidt anden betydning, da kommunen sætter ind i lokale områder og ikke kun små steder. Et Hotspot i hollandsk forstand er forankret i en bredere områdebaseret indsats. Tilgangen er desuden anderledes da den ikke kun omhandler en politiindsats, men også er en social områdebaseret arbejdsmetode.

 

Det områdebaserede arbejde i København: Et solidt fundament

I København har vi længe arbejdet med helhedsplaner og kvarterløft for de udsatte boligområder. På den måde er der blevet gjort mange fysiske forbedringer, der har udviklet borgernes nærområder. Der er også blevet arbejdet med forbedringer i klubarbejdet og med en fremskudt beskæftigelsesindsats, der er rettet mod særlige lokale behov. Derudover er der oprettet lokaludvalg for hver af de 10 bydele, og SSP har inddelt byen i 17 distrikter. At arbejde områdebaseret med sociale problemstillinger er derfor langt fra nyt i København. Når man arbejder områdebaseret, er der brug for en nuanceret viden om problemernes omfang – også på lokalt niveau. Derfor består en del af Hotspotindsatsen af et tryghedsindeks, som er styringsredskab i forhold til, hvilke indsatser der iværksættes. Tryghedsindekset analyserer udgangspunktet for indsatsen, hvorefter årlige effektmålinger viser, hvordan aktiviteterne virker.

 

Tryghedsindekset

Tryghedsindekset er ligesom Hotspotmodellen inspireret fra Rotterdam. I forvejen måler Københavns kommune på flere tryghedsspørgsmål i Integrationsbarometret, som på en letforståelig måde formidler udviklingen i integrationsindsatsen ud fra et trafiklysprincip. Hvis udviklingen er positiv er trafiklyset grønt, og hvis det går den forkerte vej i forhold til indfrielse af et integrationspolitisk mål, synliggøres det med et gult eller rødt trafiklys. Kommunen arbejder i øjeblikket på at opdele barometret i bydele, for at imødekomme behovet for viden på lokalt niveau.

“Blandt andet vil der blive arbejdet på at give de unge adgang til fritidsarbejde, fordi det kan give de unge en bedre økonomi og viden om normerne på arbejdsmarkedet”

Konceptet for kommunens tryghedsindeks er udarbejdet i samarbejde med SFI og er inspireret af Rotterdams ’Veiligheidsindex’. Begge indeks kombinerer tre forskellige former for data: Borgernes oplevelser af viktimisering (det at blive offer), borgernes vurdering af nabolagsproblemer og politiets registrerede anmeldelser for området. Formålet med dette er at give politikere og andre et sagligt grundlag for at iværksætte indsatser og sætte projekter som Hotspot i gang. På den måde er indsatsen i tråd med Københavns Kommunes fokus på effektmål, succeskriterier og evaluering af indsatser.

 

Hvorfor lige Akacieparken og Sjælør Boulevard?

Der er flere grunde til at valget faldt på Akacieparken og Sjælør Boulevard i udvælgelsen af et Hotspotområde. I den henseende er det for det første vigtigt at vide, at en hotspotindsats altid vil være midlertidig. Som udgangspunkt vil et Hotspot blive udvalgt for 2 år ad gangen og så rykke videre. I de to år vil der blive sat fokus på områdets specifikke problemer, og indsatsen vil blive opprioriteret. Det vil altså sige, at et område kun udvælges til Hotspot i en begrænset periode, og derfor er valget af ét område ikke nødvendigvis et fravalg af et andet. Der er uden tvivl flere områder, som kunne kvalificere til en Hotspotindsats.

For det andet hviler Hotspotmodellens succes på samarbejdet med et aktivt lokalt samfund og samarbejdsvillige institutioner. I Valby er der en lang tradition for borgerinvolvering, og derfor var de valgte områder oplagte til et eksperimenterende pilotprojekt som Hotspot. De valgte områder har desuden et aktivt lokalmiljø. Hotspotindsatsen er dermed en styrkelse af de lokale initiativer.

For det tredje er Hotspotmodellen rettet mod problemer med tryghed. I Akacieparken og på Sjælør Boulevard har der på det sidste været mange sociale problemer, utryghed mellem grupper af beboere og forskellige grader af kriminalitet. Det er disse problemer Hotspotprogrammet vil tage sig af. Selvom Hotspot kan tilpasses forskellige lokale problemer, skal disse problemer kunne håndteres hensigtsmæssigt inden for et afgrænset geografisk område.

 

Fire udfordringer for Hotspotindsatsen

Hotspotindsatsen retter sig mod fire overordnede udfordringer og indsatsområder. Disse vil blive udmøntet i en lang række konkrete aktiviteter, som Københavns Borgerrepræsentation tager stilling til i januar 2009.

Den første udfordring er kriminaliteten i områderne. For at mindske denne, vil der blive etableret en koordinationsfunktion i politiet, der har til opgave at fremme den politimæssige indsats i området og samspillet med den kommunale indsats. Der vil blive foretaget en kortlægning af udviklingen i de kriminelle miljøer og der vil være fokus på, at der sker en hurtigere opfølgning og styrket koordination af de indsatser, som kriminalforsorg og forvaltninger iværksætter, før, under og efter den unges afsoning.

Den anden udfordring Hotspot arbejder med, er de kriminalitetstruede unge i områderne. Indsatsen går ud på, at etablere inkluderende indsatser i skole og fritidsliv. Disse tiltag skal give børnene og de unge de nødvendige kompetencer og netværk, der gør at de kan trives og fungere i almindelige skole-, klub- og fritidstilbud. Blandt andet vil der blive arbejdet på at give de unge adgang til fritidsarbejde, fordi det kan give de unge en bedre økonomi og viden om normerne på arbejdsmarkedet og dermed fremme de unges identitet som medborgere.

Den tredie udfordring i Hotspotprogrammet retter sig imod familier med særlige behov. Indsatserne her har fokus på at øge forældrenes kompetencer i relation til forældrerollen.

Fjerde indsats i Hotspot handler om at modvirke utrygheden i områderne. For at imødekomme denne udfordring, vil der blive arbejdet med borgerinddragelse og gadeplansmedarbejdere. Borgere i lokalområderne vil blive involveret i at etablere tryghedsfremmende aktiviteter for at sikre ejerskab og forankring af aktiviteterne. Et led i den tryghedsskabende indsats vil være at udvikle de fysiske rammer i boligområderne. Det skal ske ved at etablere bedre belysning og en bedre indretning af udearealer.

Når den politiske proces er afsluttet i januar 2009, bliver Hotspotprojektet fuldt operationelt. Hotspotchefen Jørgen Eriksens motivation for at gå ind i forsøget er at afprøve om en hurtig tværsektoriel indsats mellem alle aktørerne i området kan føre til en væsentligt højere tilfredshed hos beboerne i Akacieparken og på Sjælør Boulevard. Det er en klar målsætning at få nedbragt og forebygget kriminalitet, at få flere i beskæftigelse og at få skabt større tryghed i områderne for beboerne.