FacebookTwitter

Sarah og Cicero

By on dec 4, 2014 in About me, Dansk, The making of | 0 comments

Share On GoogleShare On FacebookShare On Twitter
Share?

Litteraturen og kunsten er fuld af eksempler på tågede grænser mellem virkelighed og fiktion. For mig handler det om en pige, der hedder Sarah og en mand, der hedder Cicero. Cicero levede for mange mange år siden i det gamle Rom og siden lagde han navn til the Cicero Speechwriting Awards. Jeg opfandt Sarah en majdag i 2013, hun blev gravid i en nær fremtid og mærket af klimaforandringer – og da hun vandt en Cicero Speechwriting Award tog hun fart.

Her er et forsøg på – indtil videre – at følge hende – og ham.

Jeg skrev talen om Sarahs graviditet til tidl. Minister for Klima, Energi og Bygning (nu Udenrigsminister) Martin Lidegaard og du kan læse om arbejdet her, hvor jeg beskriver overvejelserne og processen før talen blev til.

Talen blev holdt af Martin Lidegaard på en stor konference for forskere i reproduktivt helbred. Du kan læse talen her på dansk og se – og læse – den på engelsk her.

Da talen vandt blev jeg noget overrasket – og beæret efter ros fra tidligere taleskriver for Al Gore. Det kan I altsammen læse om.

Det gav også en masse aktivitet på sociale medier, som jeg har forsøgt at samle i en Storify – bl.a. fra andre tidl. taleskriver for Bill Clinton, Vinca La Fleur. Det var fantastisk at få så meget ros, også fra Altinget, u-landsnyt og Aarhus Universitets Alumi-portal Gerda.

Jeg blev også opfordret til at skrive en K-forum guide til taleskrivere, der tørster efter priser – Sådan dribler du Trofæ-talen i mål, hedder den.

Vital Speeches of the Day annoncerer efter nominerede taler til Cicero Speechwriting Awards i December og Januar. Har du fået blod på tanden? Skal du til at skrive din trofæ-tale? Eller har du allerede gjort det?