FacebookTwitter

Sådan blev talen om Sarah en vinder

By on dec 4, 2014 in Dansk, The making of | 0 comments

Share On GoogleShare On FacebookShare On Twitter
Share?

Denne artiklen blev bragt i RetorikMagasinet i august 2014. Den hænger sammen med den danske udgave af talen ‘Climate Change and the story of Sarah’ – her oversat til ‘Klimaforandringerne og historien om Sarah‘. Du kan læse den originale tale – Climate change and the Story of Sarah – her og ellers se denne liste for alle relevante indlæg om talen og dens to Cicero Speechwriting Award.

Hver vinter kårer verdens førende taleskrivere de bedste taler fra året der gik, når de uddeler Cicero Speechwriting Awards. Hvis du har ambitioner om en podieplads i den retoriske kongedisciplin, gælder det om at begejstre dommerne med kreativitet, menneskelighed og substans – for på den måde at be-sejre modstanderne. Her er historien om Danmarks første vinder: talen ”Klimaforandringerne og historien om Sarah”.

Sådan blev talen om Sarah en vinder

Få uger efter jeg var startet som taleskriver i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, fik jeg en opgave. Den daværende minister, nuværende udenrigsminister Martin Lidegaard, skulle holde åbningstale på en inter¬national medicinsk konference om prævention og seksuelt og reproduktivt helbred. Der ville være tusindvis af læger og medicinske forskere fra hele verden til stede i Bella Centeret. Ministeriet havde ingen eksperter på emnet, så jeg skulle selv researche og få politikken tjekket i Udenrigsministeriet.

Da talen var holdt, blev den trykt i Vital Speeches International – det eneste tidsskrift der tæller, når man skriver til et internationalt publikum. Tidsskriftet publicerer ”the best thoughts of the best minds on current international questions” med paven, Obama og Ban Ki-moon. Redaktøren David Murray opfordrede mig til at nominere talen til en Cicero Speechwriting Award, og den vandt hele to for at gøre et abstrakt emne konkret ved at beskrive hvordan et globalt fænomen påvirker et enkelt menneske, samt tilføre ny viden og et nyt perspektiv. Det var ordene fra Tom Rosshirt, medlem af dommerpanelet og tidlig¬ere taleskriver for Bill Clinton og Al Gore.

Taleskrivning er ikke et sololøb, og der er ingen lige vej til en vindertale, men her er tre gode råd som jeg brugte.

Tilpas talen til publikum

På vores første møde fortalte ministeren at han forventede at et publikum af læger og medicinske forskere ville være trætte af at høre om befolkningstilvækst som et klimaproblem. Det var heller ikke ministerens holdning. Han mente at det var en falsk konflikt mellem menneskeliv og klimaet. Min opgave blev derfor at beskrive klimaforandringer som et helbredsproblem og at overbevise publikum om at handling for at be¬grænse klimaforandringer lå i forlængelse af deres lægeløfte. Det blev en rød tråd igennem talen.

Desuden kan man forudsætte megen viden hos et publikum af læger og medicinske forskere. Derfor behøvede jeg fx ikke at forklare sammenhængen mellem klimaforandringer og udbredelsen af mala¬ria. De vidste at højere globale temperaturer smelter is der giver højere havvandstand og flere vådområder. Og at flere vådområder og højere temperatur giver bedre vilkår for malariamyg – og malaria.

I slutningen var det vigtigt at sætte ord på publikums rolle med et såkaldt ’call to action’ der fastholdt den røde tråd i publikums eget sprog. Det gjorde jeg med en todelt tretrinsraket der viste den konkrete forbindelse mellem traditionelle lægeråd og råd om klimaet, og et ordspil som de ville huske efter de havde forladt konferencen: Vi ser symptomerne hver eneste dag, vi kan kuren udenad, og vi har medi¬cinen ved hånden. (…) Lad os bekæmpe klimaforandringerne sammen. Vil I ikke nok? Bed folk om at skære ned på de fossile brændsler. Lad det være ‘på lægens anvisning’.

Fortæl historier med følelser

I min research læste jeg bredt, men endte med kun at bruge FN’s klimakonvention UNFCCC og Verdens-sundhedsorganisationen WHO. De havde masser af fængende tal på hvordan langt flere kvinder dør af oversvømmelser i Bangladesh fordi kvinder skal blive indendørs indtil de bliver hentet af en mand. Og det kan være farligt når vandet stiger. Der var klart stof til en historie med følelsesmæssig appel.

Konferencens tema var reproduktivt helbred – sex, undfangelse, graviditet og fødsel – og det skulle også være omdrejningspunktet i talen. Derfor lod jeg en gravid kvinde gennemgå klimascenarierne fra researchen. En gravid kvinde vækker beskyttelsestrang hos de fleste, og den gravide kvinde og det ufødte barn har en mytologisk betydning med stærke kropslige følelser.

I USA er klimaforandringerne blevet en del af hvad de kalder ”science wars”, og derfor går debatten på hvilke videnskabsmænd der har ret, og hvem der har flest rapporter på sin side. Det er mere appel til intellektet end til følelserne. Og når det bliver for abstrakt, står folk af. Klimaforandringer er ikke kun gennemsnit og procenter et sted langt væk – de påvirker allerede vores kroppe og helbredet hos vores kære. Derfor besluttede jeg at fortælle historien om en fiktiv kvinde og lade klimaforandringerne gå ud over hende.

Brug de kollektive fortællinger

Fossile brændsler og middelklassens overforbrug er årsag til klimaforandringer såsom oversvømmelser og tørke der resulterer i sygdomme og helbredsproblemer. Klimaforandringerne rammer ikke lige – de går hårdest ud over de fattigste i ulandene. Men publikum var hovedsageligt fra den rige vestlige verden. Der¬for forsøgte jeg at gøre lidelseshistorien global eller i hvert fald ikke specifik for nogen geografisk region.

Jeg startede med at opfinde Fatima, men Fatima gav mellemøstlige associationer og var for fast forankret i en islamisk verden. Jeg havde brug for at alle i det internationale publikum kunne se sig selv eller deres kære

i navnet – så de kunne identificere sig med hendes lidelser. Det slog ned som et lyn: Sarah. Sarah er fælles for alle abrahamske religioner: jøder, muslimer og kristne. Det dækker et enormt kulturområde – særligt mundtligt hvor man kan se bort fra stavemåder og valg af skrifttegn. I Toraen, Koranen og Biblen er Sarah gift med Abraham og mor til både jøder, muslimer og kristne. Historien går at hun ikke kunne få børn og var 90 år før Gud gav hende en søn. Ved at kalde min hovedperson for Sarah og skabe associationer til de tre store religioner kunne jeg gøre hendes velbefindende til et moralsk anliggende.

Talen endte med at kombinere statistik med sygdomssymptomer bundet sammen af en stærk fortælling. Fortællingen ramte ind i de tre store religioners kollektive fortællinger og fik et moralsk og religiøst fundament. Den blev formuleret i publikums professionelle sprog, så hovedpersonen kunne være deres patient eller deres kone, kæreste eller datter, og på den måde gav talen dem følelsen af at have pligt til handling.