FacebookTwitter

Sarah og Cicero

By on dec 4, 2014 in About me, Dansk, The making of | 0 comments

Litteraturen og kunsten er fuld af eksempler på tågede grænser mellem virkelighed og fiktion. For mig handler det om en pige, der hedder Sarah og en mand, der hedder Cicero. Cicero levede for mange mange år siden i det gamle Rom og siden lagde han navn til the Cicero Speechwriting Awards. Jeg opfandt Sarah en majdag i 2013, hun blev gravid i en nær fremtid og mærket af klimaforandringer – og da hun vandt en Cicero Speechwriting Award tog hun fart. Her er et forsøg på – indtil videre – at følge hende – og ham. Jeg skrev talen om Sarahs graviditet til tidl. Minister for Klima, Energi og Bygning (nu Udenrigsminister) Martin Lidegaard og du kan læse om arbejdet her, hvor jeg beskriver overvejelserne og processen før talen blev til. Talen blev holdt af Martin Lidegaard på en stor konference for forskere i reproduktivt helbred. Du kan læse talen her på dansk og se...

Klimaforandringerne og historien om Sarah

By on dec 4, 2014 in Dansk, Speeches | 0 comments

Denne artiklen blev bragt i RetorikMagasinet i august 2014. Den hænger sammen med baggrundsartiklen ‘Sådan blev Sarah en vinder‘. Du kan læse den originale tale på engelsk her: Climate Change and the Story of Sarah og hvis du vil læse alle relevante indlæg om denne tale og dens pris, kan du se en liste her.    Klimaforandringerne og historien om Sarah Deres Kongelige Højhed, højtærede gæster, mine damer og herrer. Tak fordi jeg måtte komme og tale til jer i dag. Måske spørger I jer selv hvorfor ministeren for klima, energi og bygning er med til jeres kon¬ference. Lad mig være helt ærlig. Jeg er her af to grunde: For det første: Klimaforandringerne er den største trussel mod menneskets reproduktive helbred. For det andet: I er en del af løsningen! Og jeg er her for at bede jer om at gøre jeres del. At arbejde med klimaforandringer er at bekymre sig om vores børns...

Sådan blev talen om Sarah en vinder

By on dec 4, 2014 in Dansk, The making of | 0 comments

Denne artiklen blev bragt i RetorikMagasinet i august 2014. Den hænger sammen med den danske udgave af talen ‘Climate Change and the story of Sarah’ – her oversat til ‘Klimaforandringerne og historien om Sarah‘. Du kan læse den originale tale – Climate change and the Story of Sarah – her og ellers se denne liste for alle relevante indlæg om talen og dens to Cicero Speechwriting Award. Hver vinter kårer verdens førende taleskrivere de bedste taler fra året der gik, når de uddeler Cicero Speechwriting Awards. Hvis du har ambitioner om en podieplads i den retoriske kongedisciplin, gælder det om at begejstre dommerne med kreativitet, menneskelighed og substans – for på den måde at be-sejre modstanderne. Her er historien om Danmarks første vinder: talen ”Klimaforandringerne og historien om Sarah”. Sådan blev talen om Sarah en vinder Få uger efter...

Brug menneskesprog – tal dræber!

By on okt 12, 2014 in Blog, Dansk | 0 comments

Denne artikel blev først publiceret i Dansk Kommunikationsforenings Kommuniktøren nr. 4, 2014.   Brug menneskesprog – tal dræber! knas-knas VÆKSTPLAN knas-knas 0,5 %? 0,8 %! knas-knas ufinansieret knas-knas   Der er noget galt i Danmark. Der er en mislyd i vores demokrati, og den bliver højere og højere – så høj, at vi ikke kan høre hvad hinanden siger. Demokrati betyder folkestyre, men vi lever i en tid, hvor mistilliden mellem ’folket’ og ’styret’ bliver større og større. Systemet har ikke tillid til borgerne, og borgerne har ikke tillid til systemet eller de politikere, der forvalter det. Politikerne er mindre troværdige end brugtvognsforhandlere, og der er knaster i inddragelsen af baglandet, når de topstyrede politiske partier laver politik. Det viste Trine Nebel klart med de Radikale i Kommunikatøren maj 2014, det var baggrunden for flere formandsskift i SF i 2013/14,...

Taler er den mest effektive form for kommunikation

By on jul 1, 2014 in Dansk | 0 comments

Denne kronik blev først publiceret i Avisen Kommunen i midt juni 2014. Taler er den mest effektive form for kommunikation. Derfor er det vigtigt, at kommunerne fokuserer på talekunsten. Det er varmt udenfor. Solen skinner, og luften er så tyk af fugt, at man kan lugte den. Indenfor hos den lokale idrætsforening står borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S), og fortæller om, hvordan hans barndomsby skal fortsætte med at kunne tiltrække erhvervsliv og borgere. Han har en klar fornemmelse af, at det nok skal blive nødvendigt inden længe, og det er ikke første gang, han forklarer sig. Thomas Gyldal Petersen har altid boet i Herlev og fortæller gerne om sin egen barndom lidt nede ad gaden. Det tidligere BR-medlem, Neil Stenbæk Bloem (SF), er ikke så sikker på scenen. Han repræsenterer Københavns Kommune på en stor konference om mangfoldighed i Dublin i en kold februarmåned. Det...

Taler på Folkemødet

By on maj 19, 2014 in Dansk | 0 comments

Skal du tale på Folkemødet? Så har du valgt en hård disciplin! Her er lidt om hvad du kommer op imod og hvordan du kan komme godt igennem. I har valgt at deltage i Folkemødet og I overvejer at tale. Det er et oplagt valg på en politisk festival og en fejring af demokratiet. Men det er ikke let. At tale på Folkemødet indebærer tre af de største udfordringer formidlere har i vore dage.   Så, kære gladiatorer, velkommen i arenaen! Når I taler på Folkemødet vil der vil være massiv larm fra de andre telte – som en 1. maj på steroider. Fløjter er ingenting. Folk går til og fra som de har lyst til – som et loppemarked for brugte ideer! Og der er meget, der drager kortvarigt. Det er komm-folk, der tjekker deres smartphones hele tiden – som en folkeskoleklasse med adfærdsproblemer. I kæmper også med Twitter og Facebook om folks opmærksomhed Sådan står scenen – så hvordan får I jeres...